Vores rammer
Vi er en skøn lille selvejende privat børnehave, med højest 50 indmeldte børn i alderen 2,9 år frem til skolestart.
Børnehaven er gruppeopdelt. I hverdagen, ud over gruppetid og når der laves alderssvarende aktiviteter, er børnene sammen på tværs af alder. Børnene leger og laver aktiviteter og bevæger sig rundt på stuerne efter nysgerrighed og interesse. Stuerne er indrettet efter alder, så legetøj og aktiviteter er alderssvarende. Børnene rykker stue med sine faste voksne d. 1. april.
- Vi har “Rutcheren”, som er knyttet sammen med vores hyggelige køkken. Her starter de søde små, når de begynder i børnehave.
- Vi har “Hyggestuen”, hvor mellemgruppen holder til. Børnene kan eksempelvis lege i dukkekrogen eller bygge flotte ting med lego. Derudover kan der på stuen bygges, spilles, og konstrueres. Vi hygger også med rim/remser og meget andet med fokus på sproget.
- Vi har “Værkstedet”, hvor de kommende skolebørn har gruppetid. Her har de alle muligheder for at fordybe og udfolde sig kreativt.
- Vi har “læringsrummet”, hvor børnene kan bevæge sig eller hygge med en historie sammen med en voksen.
- Vi har et hopperum, hvor børnene kan lege, tumle, bøvle eller tage et hvil.
- Vi har en rigtig dejlig legeplads, som vi bruger så meget som muligt.
Når barnet starter i børnehaven, bliver det tilknyttet en gruppe sammen med børn der er født det samme år. Barnet får en kontaktpædagog som følger børnene i hele deres børnehavetid – frem til skolestart.
Vi har 3 grupper som hedder Solgruppen, Stjernegruppen og Månegruppen. Børnene spiser hver dag i deres gruppe, holder fødselsdage, og har gruppetid, hvor vi arbejder med forskellige alderssvarende projekter.