Værd at vide

Børnehaven administrerer selv ventelisten, da Dagtilbud ikke anviser pladser til privatinstitutioner. Skriv dit barn på ventelisten her på siden, det koster ikke noget – optagelse er efter først til mølle-princippet, der tages dog hensyn til søskendegaranti. Vær opmærksom på at man ved opskrivning til ventelisten modtager en bekræftelse på opskrivningen fra ledelsen i børnehaven – ellers kan vi kontaktes på 51558020.

Ønsker du dit lille barn optaget i Jerne Børnehave, er du også altid velkommen til at kigge forbi og få dit eget indtryk af hvem vi er, hvilke værdier vi har, og hvad vi kan tilbyde i hverdagen.

Økonomi

En fuldtids børnehaveplads i Jerne børnehave har samme takst som en kommunal plads, og koster i 2024 2028kr, hvis man er bosiddende i Esbjerg kommune. Såfremt der kommer børn fra andre kommuner med mindre tilskud, reguleres forskellen i forældrebetalingen. Taksten på en fuldtidsplads vil endvidere blive reguleret efter Esbjerg kommunes takster.

Det er muligt at ansøge om en deltidsplads, hvis man opfylder kravene i barselslovgivningen. Forældrebetalingen på en deltidsplads i Jerne børnehave koster 1625kr og tidsrummet er fra kl. 7 – 13. Kontakt leder hvis der er spørgsmål.

Betaling skal foregå forud og via PBS. Såfremt betaling ikke indtræffer til tiden, ser vi os nødsaget til at sende en rykker.

Der ydes søskenderabat og økonomisk eller pædagogisk friplads ud fra samme vilkår og principper som i Esbjerg kommunes dagtilbud. Skema til ansøgning om friplads kan hentes på Esbjerg kommunes hjemmeside.

Ved skolestart oplyser børnehaven hvornår det er tid til at udmelde barnet. En udmeldelse skal ske skriftligt til Jerne børnehave med mindst 1. måneds varsel, og med udgangen på måneden. Udmeldelsesblanketten udleveres i børnehaven.

En fuldtids børnehaveplads i Jerne børnehave har samme takst som en kommunal plads, og koster i 2023 1852kr, hvis man er bosiddende i Esbjerg kommune. Såfremt der kommer børn fra andre kommuner med mindre tilskud, reguleres forskellen i forældrebetalingen. Taksten på en fuldtidsplads vil endvidere blive reguleret efter Esbjerg kommunes takster.

Det er muligt at ansøge om en deltidsplads, hvis man opfylder kravene i barselslovgivningen. Forældrebetalingen på en deltidsplads i Jerne børnehave koster 1350kr og tidsrummet er fra kl. 7 – 13. Kontakt leder hvis der er spørgsmål.

Betaling skal foregå forud og via PBS. Såfremt betaling ikke indtræffer til tiden, ser vi os nødsaget til at sende en rykker.

Der ydes søskenderabat og økonomisk eller pædagogisk friplads ud fra samme vilkår og principper som i Esbjerg kommunes dagtilbud. Skema til ansøgning om friplads kan hentes på Esbjerg kommunes hjemmeside.

Ved skolestart oplyser børnehaven hvornår det er tid til at udmelde barnet. En udmeldelse skal ske skriftligt til Jerne børnehave med mindst 1. måneds varsel. Udmeldelsesblanketten udleveres i børnehaven.

Læs og accepter vores betingelser for at indsende formularen *